Billigste kaskoforsikring i Danmark

Den billigste kaskoforsikring i Danmark starter fra omkring 2.500 kr. om året for delkasko og fra 4.000 kr. for fuldkasko. Prisen afhænger af bilens værdi, din alder, bonus og det selskab, du vælger.

Kasko er den del af bilforsikringen, der dækker skader på din egen bil. Uden kasko har du kun den lovpligtige ansvarsforsikring, som udelukkende dækker skader, du påfører andre i trafikken. Kører du ind i et træ eller bliver udsat for hærværk, står du selv med regningen. Det er der mange bilister, der ikke tænker over, før det sker.

Og prisforskellerne på kasko er markante. To identiske biler med samme fører kan variere med 3.000-8.000 kr. om året i kaskopris alene, alt efter selskab. Så det er ikke ligegyldigt, hvor du køber din forsikring. Nogle selskaber beregner risikoen højere for bestemte bilmærker, postnumre eller aldersgrupper, og det giver enorme udsving. En bilist i København kan få en kaskopris, der er 40 % højere end en bilist i Vestjylland med præcis den samme bil, fordi risikoen for parkeringsskader og tyveri er højere i byområder.

På denne side gennemgår vi priserne for kaskoforsikring i 2026, forklarer forskellen mellem fuldkasko og delkasko, sammenligner de største selskaber og giver dig konkrete råd til at spare penge. Vi kigger også på kasko for unge bilister, som betaler mest af alle.

Hvad koster en kaskoforsikring?

Prisen på kaskoforsikring varierer enormt. En billig delkasko kan koste under 2.000 kr. om året, mens fuldkasko på en ny SUV sagtens kan løbe op i 15.000-18.000 kr. Det afgørende er bilens værdi, din bonusanciennitet og din risikoprofil.

For at give et brugbart overblik har vi samlet de typiske prisniveauer for 2026. Tallene dækker kaskodelen alene, altså uden ansvarsforsikringen, som kommer oveni. Du kan læse mere om den samlede bilforsikringspris inkl. ansvar i vores separate guide.

Delkaskopris

Delkasko dækker brand, tyveri, rudeskader, lynnedslag, oversvømmelse og sammenstød med dyr. Den dækker ikke skader ved kollision eller udkørsel. Prisen for delkasko ligger typisk i dette interval:

• Mikrobil (VW Up, Toyota Aygo): 800-1.800 kr. om året
• Lille familiebil (VW Polo, Ford Fiesta): 1.200-2.500 kr.
• Mellemklasse (VW Golf, Toyota Corolla): 1.500-3.200 kr.
• Stor familiebil (VW Passat, Skoda Superb): 2.000-4.000 kr.
• SUV (Hyundai Tucson, Tesla Model Y): 2.500-5.000 kr.

Delkasko er billigst for ældre biler med lav handelsværdi. For en 12 år gammel Toyota Yaris kan delkasko koste helt ned til 600-900 kr. om året hos det billigste selskab. Det er jo peanuts sammenlignet med, hvad det koster at erstatte en knust forrude, som alene kan løbe op i 3.000-5.000 kr.

Priserne stiger med bilens værdi, fordi erstatningsbeløbet ved en skade bliver højere. Men stigningen er ikke lineær. En bil til 300.000 kr. koster ikke dobbelt så meget at delkaskoforsikre som en bil til 150.000 kr. Typisk ligger forskellen på 30-50 %.

Fuldkaskopris

Fuldkasko dækker alt det samme som delkasko plus kollisionsskader, udkørsel, væltning og hærværk mod karrosseriet. Prisen er naturligvis højere:

• Mikrobil: 2.000-4.500 kr. om året
• Lille familiebil: 3.000-6.000 kr.
• Mellemklasse: 4.000-8.000 kr.
• Stor familiebil: 5.500-11.000 kr.
• SUV / elbil: 6.000-16.000 kr.
• Sportsvogn / høj effekt: 8.000-22.000 kr.

Elbiler fortjener en ekstra kommentar. Kaskopriserne for elbiler er generelt 10-30 % højere end for sammenlignelige benzin- og dieselbiler. Årsagen er simpel: reparationer af elbiler koster mere. Batteripakken alene kan udgøre 30-40 % af bilens samlede værdi, og selv mindre skader på batterikassen kan kræve specialiseret udstyr og certificerede teknikere. En bule i siden på en Tesla Model 3, der på en benzinbil ville koste 8.000-12.000 kr. at reparere, kan sagtens løbe op i 25.000-40.000 kr. på en elbil, hvis batteriet skal inspiceres eller udskiftes.

Men priserne falder gradvist, i takt med at elbiler bliver mere udbredte og flere værksteder får kompetencerne. Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension er prisforskellen mellem el- og benzinbilers kaskoforsikring faldet med omkring 5 procentpoint de seneste to år.

Det er fristende at kigge på den billigste pris og bare vælge den. Men kaskoprisen fortæller kun halvdelen af historien. Selvrisikoen, dækningsomfanget og vilkårene varierer også. Et selskab kan være 500 kr. billigere om året, men have 2.000 kr. højere selvrisiko. Så den reelle besparelse afhænger af, om du rent faktisk får en skade.

Fuldkasko vs delkasko

Valget mellem fuldkasko og delkasko er en af de beslutninger, der virkelig påvirker din forsikringsregning. Forskellen handler om, hvilke typer skader du er dækket mod, og prisforskellen er typisk 2.000-6.000 kr. om året.

Hvad dækker delkasko?

Delkasko dækker en række specifikke hændelser, som du ikke selv er skyld i ved normal kørsel:

• Brand i bilen
• Tyveri af bilen eller genstande i bilen
• Rudeskader (typisk stenslag og hærværk mod ruder)
• Lynnedslag
• Oversvømmelse og stormskader
• Sammenstød med dyr (f.eks. rådyr på landevejen)
• Kortslutning i bilens el-anlæg

Delkasko dækker altså ikke, hvis du selv kører galt. Rammer du et andet køretøj, en lygtepæl eller ender i grøften, er det din egen regning. Og det er netop den risiko, du betaler ekstra for med fuldkasko.

Hvad dækker fuldkasko ekstra?

Fuldkasko inkluderer hele delkaskodækningen plus:

• Kollisionsskader (du kører ind i en anden bil, og det er din skyld)
• Eneuheld (du kører af vejen, rammer en kantsten eller en stolpe)
• Væltning
• Hærværk mod bilens karrosseri, lak og dæk
• Parkeringsskader, hvor skadevolder ikke kan identificeres

Fuldkasko er den mest omfattende dækning, du kan få på din bil. Men den er også den dyreste. Den afgørende forskel er egentlig simpel: med fuldkasko er du dækket, uanset hvad der sker med din bil. Med delkasko er du kun dækket mod hændelser, du ikke selv forårsager ved kørsel.

Sammenligning i overblik

Hvornår giver fuldkasko mening?

Når du ikke har råd til at betale for reparation eller erstatning af bilen ud af egen lomme. For en bil til 200.000 kr. giver det god mening at betale 5.000 kr. om året for at undgå en regning på 200.000 kr. ved totaltab. Regnestykket er oplagt.

Men for en bil til 30.000 kr. ser det anderledes ud. Her betaler du måske 3.500 kr. om året i fuldkaskopræmie. Over tre år er det 10.500 kr., og ved totaltab får du udbetalt bilens handelsværdi minus selvrisiko, altså måske 24.000-25.000 kr. I det tilfælde kan delkasko til 1.500 kr. om året være mere fornuftigt, fordi du stadig er dækket mod tyveri og brand, men sparer 2.000 kr. om året.

En tommelfingerregel, som mange forsikringsrådgivere bruger: fuldkasko giver typisk mening, når bilen er mere værd end 80.000-100.000 kr. Mellem 30.000 og 80.000 kr. er delkasko ofte tilstrækkeligt. Under 30.000 kr. kan du overveje at nøjes med ansvarsforsikring.

Men husk: det er din personlige økonomi, der afgør. Har du ikke en opsparing, der kan dække en ny bil, kan kasko give tryghed, selv om bilen ikke er ny.

Hvad med biler på leasing eller billån?

Har du bilen på leasing, kræver leasingselskabet næsten altid fuldkasko. Det er en del af leasingkontrakten, og du kan ikke fravælge det. Det samme gælder ofte, hvis du har finansieret bilen med et billån, fordi banken eller finansieringsselskabet vil beskytte sin sikkerhed i bilen.

I de tilfælde handler det ikke om, hvorvidt du skal have kasko, men om at finde den billigste. Sammenlign gerne 4-5 selskaber, for prisforskellen på fuldkasko er typisk størst på nyere biler med høj værdi, netop den type biler, der oftest er leasede eller finansierede.

Billigste selskaber på kaskoforsikring

Prisforskellerne mellem selskaberne er store. Den samme bil med den samme fører kan variere med 3.000-8.000 kr. om året i kaskopris alene. Det skyldes, at selskaberne bruger forskellige risikomodeller og vægter faktorer som bilmærke, postnummer og alder forskelligt.

Her er et overblik over, hvad de største selskaber typisk tager for kaskoforsikring. Priserne er vejledende og gælder en mellemklasse personbil fra 2021 (ca. 180.000 kr. i handelsværdi) med en bilist på 40 år og fuld bonus.

IDA Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring ligger konsekvent i den lave ende, men de er fagforeningsbundne. Det betyder, at du kun kan tegne forsikring hos dem, hvis du er medlem af den relevante fagforening. For IDA gælder det ingeniører og teknikere, og for Lærerstandens gælder det lærere og visse andre offentligt ansatte.

Blandt de selskaber, alle kan benytte, skiller Gjensidige og Alm. Brand sig ud på pris. Gjensidige er ofte billigst for erfarne bilister med fuld bonus og en bil i mellemklassen. Alm. Brand scorer godt, hvis du samler flere forsikringer og dermed udløser samlerabat. Men bemærk, at Gjensidige har en lavere selvrisiko end Alm. Brand (5.000 kr. mod 5.366 kr.), hvilket gør den direkte prissammenligning lidt skæv. Den lavere selvrisiko hos Gjensidige betyder, at du betaler mindre ved en skade, men præmien kan være marginalt højere.

Runa Forsikring er interessant af en anden grund: fleksibel selvrisiko. Du kan selv vælge selvrisiko mellem 3.000 og 7.000 kr. og dermed tilpasse den månedlige pris præcist til din risikoprofil. Det giver dig mere kontrol end de selskaber, der kun tilbyder standardselvrisikoen.

En advarsel: de billigste selskaber er ikke altid de bedste til at håndtere skader hurtigt. Kundetilfredshedsundersøgelser viser, at selskaber som Tryg og TopDanmark ofte scorer højere på sagsbehandling og service, selv om de er dyrere. Det kan være værd at tænke over, hvis du vil undgå bøvl den dag, du skal bruge forsikringen. For det er jo i skadessituationen, at forsikringen virkelig viser sit værd.

Pris vs dækning: hvad skal du kigge efter?

Udover selve prisen er der fire ting, du bør tjekke, inden du vælger selskab:

1. Selvrisikens størrelse: Som nævnt varierer den. Lavere selvrisiko betyder højere præmie, men lavere udgift ved skade.
2. Nyværdiforsikring: Nogle selskaber erstatter til nyværdi i de første 6-24 måneder, andre kun i 6 måneder. Det kan betyde en forskel på 50.000-100.000 kr. ved totaltab af en ny bil.
3. Vejhjælp inkluderet: Flere selskaber inkluderer vejhjælp i kaskoen, andre opkræver et tillæg. Vejhjælp koster typisk 300-600 kr. om året separat.
4. Erstatningsbil: Ved reparation, der tager mere end et par dage, stiller nogle selskaber en erstatningsbil til rådighed. Andre gør det ikke. Det kan betyde meget i hverdagen.

Sammenlign altså ikke kun prisen, men den samlede pakke. Et selskab, der koster 500 kr. mere om året, men inkluderer vejhjælp og erstatningsbil, kan sagtens være den bedre handel.

Hvornår kan du droppe kaskoforsikringen?

Kasko er frivillig. Du behøver den ikke juridisk set, og for mange biler er den heller ikke økonomisk fornuftig. Men beslutningen om at droppe kasko kræver, at du regner på det.

Regnestykket

Tag bilens handelsværdi og træk selvrisikoen fra. Det er det beløb, du reelt får udbetalt ved totaltab. Sammenlign det med, hvad du betaler i kaskopræmie over 3-5 år. Hvis præmien over den periode nærmer sig eller overstiger den potentielle erstatning, giver kasko dårlig mening rent økonomisk.

Et eksempel gør det tydeligere. Din bil er 40.000 kr. værd. Selvrisikoen er 5.366 kr. Ved totaltab får du altså 34.634 kr. udbetalt. Fuldkasko koster 3.500 kr. om året. Over fem år er det 17.500 kr. i præmie for en potentiel erstatning på 34.634 kr. Her giver kasko stadig mening, fordi erstatningen er dobbelt så høj som den samlede præmie.

Men ændrer vi bilens værdi til 20.000 kr., ser det anderledes ud. Erstatning minus selvrisiko: 14.634 kr. Præmie over fem år: 17.500 kr. Nu betaler du mere i forsikring, end du kan få udbetalt. Så giver det ikke mening.

Andre faktorer end bilens værdi

Bilens værdi er det vigtigste, men ikke det eneste. Din kørselsadfærd spiller også ind. Kører du meget i bytrafikken, er risikoen for parkeringsskader og småuheld højere end for en, der primært kører motorvej. Bor du i et område med meget vildt, kan delkasko med dækning af dyrekollision give mere mening end fuldkasko.

Og så er der det personlige element. Nogle mennesker sover bedre om natten med den ekstra dækning, selv om regnestykket måske ikke helt holder. Det er jo en gyldig grund i sig selv.

Hvad hvis du dropper kasko og får en skade?

Uden kasko betaler du selv alle reparationer på din bil. Kører du ind i en lygtepæl, betaler du selv. Bliver bilen ridset på parkeringspladsen af en ukendt skadevolder, betaler du selv. En typisk kollisionsskade koster 15.000-50.000 kr. at reparere, og ved totaltab mister du hele bilens værdi.

Det er en risiko, du skal være bevidst om. For bilister med en ældre bil til 15.000-20.000 kr. er det en overskuelig risiko. For bilister med en bil til 60.000 kr. er det en hårdere pille at sluge. Vurder realistisk, hvad du kan klare, uden at det vælter dit budget.

For den bredere vinkel på, hvornår forsikring betaler sig, og hvornår du kan skære ned, se vores guide til at spare penge på forsikring.

Selvrisiko og kaskoforsikring

Selvrisikoen er det beløb, du selv betaler, når du anmelder en kaskoskade. Den har direkte indflydelse på din årlige præmie og er et af de mest effektive værktøjer til at styre prisen på din kaskoforsikring.

Standardselvrisiko vs valgfri selvrisiko

De fleste selskaber opererer med en standardselvrisiko på 5.366 kr. (et reguleret beløb, der justeres årligt). Nogle selskaber lader dig vælge en lavere selvrisiko på 3.000-4.000 kr. mod en højere præmie, eller en højere selvrisiko på 7.000-10.000 kr. mod en lavere præmie.

Runa Forsikring skiller sig ud ved at tilbyde trin fra 3.000 til 7.000 kr., hvor du selv vælger præcis, hvor du vil lægge grænsen. Gjensidige har også valgfri selvrisiko, typisk i intervallet 3.000-10.000 kr. De fleste andre selskaber giver dig kun valget mellem standardselvrisikoen og én eller to alternativer.

Hvad betyder selvrisikoen for prisen?

Som tommelfingerregel: for hver 1.000 kr. du hæver selvrisikoen, falder den årlige kaskopræmie med 300-800 kr. Går du fra 3.000 kr. til 7.000 kr. i selvrisiko, kan du typisk spare 1.200-3.000 kr. om året. Men det koster 4.000 kr. ekstra den dag, du har en skade.

Tallene er vejledende for en mellemklassebil med fuld bonus. Din faktiske besparelse varierer mellem selskaber. Men tendensen er konsistent: jo højere selvrisiko, jo lavere årlig præmie.

Hvornår er høj selvrisiko et godt valg?

Høj selvrisiko fungerer bedst for bilister, der opfylder to kriterier: de kører forsigtigt og sjældent har skader, og de har en økonomisk buffer til at dække selvrisikoen, hvis uheldet rammer. Statistisk set anmelder de fleste bilister kun en kaskoskade hvert 5.-7. år. Kører du skadefrit i mere end to år med den højere selvrisiko, har du sparet forskellen ind.

Men vælger du en selvrisiko, du reelt ikke kan betale, risikerer du at stå i klemme. Sæt den til et beløb, du kan håndtere uden at skulle låne penge. For de fleste er standardselvrisikoen på 5.366 kr. en fornuftig balance mellem lav præmie og overkommelig udgift ved en skade.

Selvrisiko ved rudeskader

Mange selskaber har en separat, lavere selvrisiko for rudeskader. Typisk ligger den på 1.000-2.000 kr. i stedet for den normale selvrisiko. Det skyldes, at rudeskader er hyppige (stenslag, frost, hærværk) og relativt billige at udbedre sammenlignet med kollisionsskader. Tjek dit selskabs vilkår, for denne forskel kan betyde, at du vælger at anmelde et stenslag i stedet for at betale selv.

Vil du dykke mere ned i, hvordan selvrisiko påvirker forsikringspriser generelt, har vi en separat guide, der dækker alle forsikringstyper.

Kaskoforsikring for unge bilister

Unge bilister under 25 betaler de højeste kaskopriser. Det er en konsekvens af statistikken: yngre bilister er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, og forsikringsselskaberne prissætter efter risiko. Men der er stor forskel på, hvor dyrt det bliver, og der findes konkrete måder at holde prisen nede.

Hvad koster kasko for en ung bilist?

En fuldkasko for en ung bilist på 20 år uden bonus koster typisk 8.000-18.000 kr. om året for en mellemklassebil. For en mikrobil som en VW Up kan det komme ned på 5.000-9.000 kr. Men for en bil med høj motoreffekt kan det overstige 20.000 kr. Tallene lyder voldsomt, men det er virkeligheden.

Og så kommer tillægsselvrisikoen oveni. Mange selskaber opkræver en ekstra selvrisiko for bilister under 25, typisk 3.000-5.000 kr. oven i den normale selvrisiko. Det vil sige, at en ung bilist med standardselvrisiko på 5.366 kr. reelt kan ende med at betale 8.366-10.366 kr. i selvrisiko ved en kaskoskade. Det er et stort beløb, der svarer til, hvad mange unge har stående på opsparingskontoen.

Giver kasko overhovedet mening for unge?

Det afhænger af bilen. Kører du i en bil til 150.000 kr., som du har lånt penge til, giver fuldkasko god mening. Du har simpelthen ikke råd til at miste bilen og stadig have gæld i den. Men kører du i en ældre bil til 30.000-40.000 kr., kan det være fornuftigt at nøjes med delkasko eller ren ansvar.

Mange unge bilister vælger en mellemvej: delkasko i stedet for fuldkasko. Delkasko dækker tyveri, brand og rudeskader, som er hyppige skadetyper, men den udelukker kollisionsskader, som er dyre at forsikre for unge. Den mellemvej sparer typisk 3.000-6.000 kr. om året.

Tips til lavere kaskopris for unge

1. Vælg bil med lav motoreffekt: Biler under 100 hk er billigst at forsikre. En VW Polo med 80 hk kan koste halvt så meget i kasko som en Golf GTI med 245 hk.
2. Overvej telematikforsikring: Nogle selskaber tilbyder GPS-baseret forsikring, hvor din pris justeres efter, hvordan du kører. Kører du roligt og undgår natkørsel, kan du spare 10-25 %.
3. Saml forsikringer: Har du indboforsikring, ulykkesforsikring eller rejseforsikring? Flyt det hele til ét selskab, og du kan typisk få 5-15 % samlerabat på den samlede pakke.
4. Acceptér høj selvrisiko: Ja, det er en risiko. Men med en selvrisiko på 7.000 kr. i stedet for 3.000 kr. kan din årlige præmie falde med 1.500-3.000 kr. Over to skadefri år er det 3.000-6.000 kr. sparet.
5. Kør skadefrit: Det vigtigste tip på lang sigt. Hvert år uden skade giver ét bonustrin, og efter 5-6 år med fuld bonus kan din præmie være halveret. Det kræver tålmodighed, men det betaler sig.

En ting mere: mange unge overvejer at tegne forsikringen i en forælders navn for at spare. Det er forsikringssvindel og kan medføre, at forsikringen er ugyldig ved en skade. Bilen skal forsikres i den persons navn, der primært kører den. Det er ikke en gråzone, det er ulovligt.

For en bredere guide til alle forsikringstyper har vi samlet de bedste råd til billige forsikringer til unge.

Sådan sparer du på kaskoforsikringen

Der er en række konkrete ting, du kan gøre for at reducere din kaskopris. Nogle kræver, at du ændrer adfærd, andre handler bare om at vælge rigtigt. Her er de mest effektive.

1. Sammenlign hvert år

Det er det vigtigste råd. Forsikringsmarkedet ændrer sig konstant. Et selskab, der var billigst sidste år, kan være dyrest i år, fordi de har ændret deres risikomodeller eller fået mange skader i bestemte bilkategorier. Brug 15-20 minutter en gang om året på at indhente tilbud fra mindst 3-4 selskaber. Mange bilister sparer 2.000-5.000 kr. om året bare ved at skifte.

Og du mister ikke din bonus ved at skifte. Bonusancienniteten følger dig som person, ikke selskabet. Bed dit nuværende selskab om en bonusattest, og aflever den til det nye selskab. Processen tager typisk 5-10 minutter.

2. Tilpas dækningen til bilens værdi

Genvurder din kasko hvert 2.-3. år, i takt med at bilen taber værdi. En bil, der var 200.000 kr. værd, da du købte den, er måske kun 90.000 kr. værd efter fem år. Fuldkaskopræmien falder ikke altid tilsvarende, fordi selskaberne typisk baserer prisen på bilens nyværdi og alder, ikke dens aktuelle markedsværdi. Spørg dit selskab, hvad præmien for delkasko ville være, og sammenlign med fuldkasko.

3. Vælg den rette selvrisiko

Det gentager vi gerne. Selvrisikoen er den nemmeste måde at justere prisen. For de fleste er standardselvrisikoen fornuftig, men kører du forsigtigt og har en opsparing, kan en højere selvrisiko give en mærkbar besparelse. Se afsnittet om selvrisiko og kasko længere oppe.

4. Udnyt samlerabat

De fleste selskaber giver rabat, når du samler flere forsikringer hos dem. Typisk 5-15 % på den samlede pakke. Har du allerede bilforsikring og indboforsikring ét sted, kan det give en pæn besparelse at lægge husforsikring eller ulykkesforsikring det samme sted. Men tjek altid den samlede pris. Nogle gange er det billigere at have forsikringer fordelt på to selskaber, selv uden samlerabat.

5. Angiv korrekt kilometertal

Mange selskaber tilbyder lavere kaskopris, hvis du kører under 10.000-15.000 km om året. Kører du primært i weekenden eller har kort afstand til arbejde, kan du spare 500-1.500 kr. årligt. Men vær ærlig med dit skøn. Opgiver du for lavt kilometertal, risikerer du afslag på en skadeanmeldelse. Selskaberne kan tjekke dit faktiske kilometertal via synsdata.

6. Parkér i garage eller carport

Nogle selskaber giver rabat, hvis bilen parkeres i garage om natten. Det reducerer risikoen for tyveri og hærværk, og rabatten kan være 5-10 %. Ikke alle selskaber tilbyder det, men det er værd at spørge. For bilister i storbyerne, hvor risikoen for hærværk og tyveri er højest, kan garagerabat give den største besparelse.

7. Installer tyverialarm

En godkendt tyverialarm kan udløse rabat på kaskoforsikringen, typisk 5-8 %. Mange nyere biler har alarm som standard, men for ældre biler kan eftermontering betale sig. Spørg dit selskab, hvilke alarmsystemer de godkender, for ikke alle alarmer tæller.

8. Undgå unødvendige skadeanmeldelser

Mindre skader, der koster under selvrisikoen at reparere, skal du naturligvis ikke anmelde. Men selv skader lige over selvrisikoen kan det betale sig at betale selv, fordi en anmeldelse koster bonustrin. Et tab på to bonustrin kan betyde 2.000-4.000 kr. mere i præmie om året i flere år fremover. Regnestykket kan altså gøre det billigere at betale en skade på 7.000-8.000 kr. selv.

Det lyder kontraintuitivt. Men forsikring er et langsigtet regnestykke, og bonusordningen belønner dem, der kun bruger forsikringen, når det virkelig gælder. Regn på det, inden du ringer til forsikringsselskabet. En god tommelfingerregel: hvis skaden koster mindre end to gange din selvrisiko, kan det ofte bedre betale sig at betale selv og beholde din bonus.

9. Betal årligt i stedet for månedligt

De fleste selskaber opkræver et gebyr for månedlig betaling, typisk 3-5 % af den samlede præmie. Betaler du hele året på én gang, slipper du for gebyret. For en kaskopræmie på 5.000 kr. er det 150-250 kr. om året. Ikke alverden, men det er gratis penge.

For en samlet guide med besparelsestips på tværs af alle forsikringstyper, se vores side om at spare penge på forsikring.

Ofte stillede spørgsmål om kaskoforsikring

Find den billigste kaskoforsikring nu

Du har nu et overblik over, hvad kaskoforsikring koster, hvornår den giver mening, og hvordan du kan spare penge. Det næste skridt er at sammenligne priser med dine egne oplysninger. Din faktiske pris afhænger nemlig af så mange individuelle faktorer, at generelle priseksempler kun giver en retning.

Brug et par minutter på at indtaste dine oplysninger og se, hvad de forskellige selskaber vil have for din kasko. Det koster intet at sammenligne, og forskellen mellem det dyreste og det billigste selskab kan sagtens være 4.000-8.000 kr. om året i kaskopris alene. Over fem år er det 20.000-40.000 kr. Og det er penge, du kan bruge på noget bedre end en forsikring, du kunne have fået billigere.

Husk at tjekke både pris, selvrisiko og dækningsvilkår, så du ikke bare vælger den billigste, men den bedste værdi for dine penge.