Billigste livsforsikring i Danmark

Den billigste livsforsikring i Danmark koster fra omkring 600 kr. om året for en dødsfaldsdækning på 500.000 kr. og fra 1.000 kr. for en dækning på 1.000.000 kr. Prisen afhænger af din alder, dit helbred og om du er ryger eller ikke-ryger.

Livsforsikring handler om tryghed for dem, du efterlader. Hvis du dør, udbetaler forsikringen et aftalt beløb til dine nærmeste. Det kan dække restgæld på boliglånet, sikre børnenes økonomi i en svær periode eller give din partner tid til at komme videre uden akut økonomisk pres. For mange familier med boliglån og små børn er det en af de vigtigste forsikringer overhovedet.

Mange danskere har allerede en livsforsikring via deres pensionsordning, uden at de er klar over det. Men dækningen er ofte lavere end det, familien reelt har brug for. Og prisforskellen mellem selskaberne kan være stor. To 40-årige med identisk helbred kan opleve præmier, der varierer med 50-100 % for den samme dækningssum. Det gør det værd at sammenligne forsikringer fra flere selskaber, før du binder dig.

Denne side giver dig et samlet overblik over priser, dækning og vilkår hos de største danske forsikringsselskaber og pensionskasser. Vi ser på, hvornår en livsforsikring giver mening, hvad den koster i forskellige aldersgrupper, og hvordan du finder den billigste løsning for din situation.

Hvad koster en livsforsikring?

Prisen på en livsforsikring bestemmes primært af fire faktorer: din alder, dit helbred, den ønskede dækningssum og forsikringens løbetid. Rygere betaler typisk det dobbelte af ikke-rygere. Og jo ældre du er, jo dyrere bliver det, fordi risikoen for dødsfald statistisk stiger med alderen.

De fleste selskaber kræver en helbredserklæring, når du tegner forsikringen. Nogle stiller kun få spørgsmål, mens andre kræver en fuld lægeerklæring ved høje dækningssummer over 2.000.000 kr. Har du kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom eller psykiske lidelser, kan det betyde en forhøjet præmie. I sjældne tilfælde kan selskabet afvise at tegne forsikringen.

Men lad ikke det skræmme dig. De fleste danskere får deres livsforsikring godkendt uden problemer. Helbredserklæringen er typisk et spørgeskema, du udfylder online. Det tager 10-15 minutter.

Priser efter dækningssum (ikke-ryger, 35 år)

Priserne i tabellen gælder for en 35-årig ikke-ryger med normalt helbred. Er du 50 år, skal du typisk lægge 60-100 % oven i prisen. Er du ryger, fordobles beløbet i de fleste tilfælde.

Priser efter alder

Alderen er den faktor, der påvirker præmien mest. En 30-årig betaler en brøkdel af, hvad en 55-årig betaler for den samme dækning. Det skyldes den stigende statistiske sandsynlighed for dødsfald. Her er et overblik for en dødsfaldsdækning på 1.000.000 kr. for en ikke-ryger:

• 25-29 år: 500-900 kr. om året. Den laveste præmie. Mange i denne gruppe har endnu ikke boliglån eller børn og vælger derfor en lavere dækningssum eller slet ingen livsforsikring.
• 30-39 år: 800-1.600 kr. Stadig en overkommelig pris. Det er her, de fleste tegner livsforsikring for første gang, fordi de køber bolig og stifter familie. Og det er jo netop her, behovet opstår.
• 40-49 år: 1.400-2.800 kr. Prisen stiger mærkbart. Men behovet er også størst her, fordi restgælden på boliglånet stadig er høj, og børnene typisk bor hjemme.
• 50-59 år: 2.500-5.000 kr. Dyr, men stadig relevant for mange. Især hvis boliglånet ikke er betalt af, eller hvis partneren ikke har egen indkomst til at dække de faste udgifter.
• 60-67 år: 4.500-10.000 kr. Markant dyrere, og ikke alle selskaber accepterer nytegning. For pensionister kan det give bedre mening at øge dækningen via pensionskassen.

Tallene er vejledende. Den eneste måde at kende din faktiske pris er at indhente tilbud baseret på din konkrete helbredstilstand. To personer på samme alder kan sagtens få forskellige priser, fordi helbred, vægt, BMI, medicinering og familiehistorik spiller ind.

Ryger vs. ikke-ryger

Rygerstatus er den næststørste prisfaktor efter alder. De fleste selskaber definerer dig som ryger, hvis du har røget inden for de seneste 12 måneder. Nogle inkluderer også nikotinprodukter som snus og nikotinposer. Andre skelner mellem daglig rygning og lejlighedsvis rygning.

For en 40-årig med 1.000.000 kr. i dødsfaldsdækning ser forskellen typisk sådan ud:

• Ikke-ryger: 1.400-2.200 kr. om året
• Ryger: 2.800-4.500 kr. om året

Forskellen er altså 1.400-2.300 kr. om året. Over en 20-årig periode løber det op i 28.000-46.000 kr. i ekstra præmie. Stopper du med at ryge, kan du i de fleste selskaber få ændret din status efter 12 måneder som røgfri. Det kræver normalt en ny helbredserklæring.

Er du i gang med at stoppe, så vent ikke med at tegne forsikringen. Tegn den nu som ryger, og bed om en revurdering, når du har været røgfri i et år. Præmien justeres typisk fra den dato, du indsender den nye erklæring.

Hvilken livsforsikring er bedst?

Der findes ikke én livsforsikring, der er bedst for alle. Det afhænger af, om du vil have ren dødsfaldsdækning, eller om du også ønsker kritisk sygdom inkluderet. Det afhænger af din alder, din familiesituation og om du allerede har en pensionsordning med gruppeliv.

Men baseret på offentligt tilgængelige priser og vilkår kan vi give et overblik over, hvordan de store udbydere placerer sig. Tabellen nedenfor viser startpriser for en 35-årig ikke-ryger med en dødsfaldsdækning på 1.000.000 kr.

Sammenligning af forsikringsselskaber og pensionskasser

Priserne gælder for en 35-årig ikke-ryger med normalt helbred. De kan variere afhængigt af din konkrete situation. Pensionskasserne (PFA, Danica, Velliv, AP Pension) er typisk billigere end de private selskaber, fordi de opererer med store grupper og lavere administrationsomkostninger.

Men der er en vigtig forskel: pensionskassernes livsforsikring er typisk knyttet til din ansættelse. Skifter du job, skal du tjekke, om dækningen følger med. En privat livsforsikring hos Alka, If eller TopDanmark er personlig og følger dig uanset jobsituation.

If livsforsikring: hvad tilbyder de?

If Forsikring er et af de nordiske selskaber, der ofte dukker op i søgninger efter livsforsikring. De har et bredt produktudvalg og tilbyder livsforsikring både som selvstændigt produkt og som en del af en forsikringspakke. Samler du flere forsikringer hos If, kan du opnå rabat på den samlede præmie.

If livsforsikring inkluderer i visse pakker en kritisk sygdom-dækning, som du hos andre selskaber skal tilkøbe separat. Det kan gøre den samlede pris mere konkurrencedygtig, selvom startprisen for ren dødsfaldsdækning er højere end hos pensionskasserne. Ifølge If's egne vilkår kan du vælge dækningssummer fra 200.000 kr. til 5.000.000 kr.

Så hvad er bedst overordnet? For de fleste er kombinationen den stærkeste løsning: behold den billige gruppedækning via pensionen, og supplement med en privat forsikring, hvis dækningen ikke rækker. Det giver den laveste samlede præmie for den højeste dækning.

Hvad dækker en livsforsikring?

En livsforsikring udbetaler et aftalt beløb, hvis den forsikrede dør inden for forsikringens løbetid. Det er kernen i produktet. Men mange forsikringer har tilvalg og varianter, der udvider dækningen. Her er de tre hovedtyper.

Dødsfaldsdækning

Den klassiske livsforsikring. Dør du, udbetaler selskabet den aftalte sum til dine begunstigede. Det kan være din ægtefælle, samlever, børn eller en anden person, du har angivet i policen. Summen er skattefri ved udbetaling, hvis forsikringen er tegnet privat. Er den tegnet via pension, beskattes udbetalingen som personlig indkomst.

De fleste vælger en dækningssum, der svarer til restgælden på boliglånet eller 2-3 års husstandsindkomst. For en gennemsnitlig dansk familie med realkreditlån er det ofte mellem 1.000.000 og 2.000.000 kr. Nogle vælger en aftrappende dækning, hvor dækningssummen falder i takt med, at boliglånet nedbringes. Det giver en lavere præmie, fordi selskabets risiko falder over tid.

Kritisk sygdom

Mange livsforsikringer kan udvides med en kritisk sygdom-dækning. Den udbetaler et engangsbeløb, hvis du rammes af en livstruende sygdom som kræft, blodprop i hjertet, hjerneblødning eller sclerose. Typisk dækker forsikringen 10-15 specifikke diagnoser, men antallet varierer fra selskab til selskab.

Udbetalingen sker, mens du lever, og beløbet er dit at bruge frit. Mange bruger det til behandling i udlandet, tilpasning af bolig eller simpelthen til at dække tabt indkomst, mens de er syge. En kritisk sygdom-dækning på 500.000 kr. koster typisk 300-800 kr. ekstra om året for en 35-årig.

Det er en relevant tilvalgsdækning, men den erstatter ikke en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringen dækker selve behandlingen, for eksempel operationer, fysioterapi og speciallægebesøg. Kritisk sygdom giver dig en sum penge oven i, som du selv råder over. De to produkter supplerer hinanden.

En detalje mange overser: kritisk sygdom udbetales kun ved visse diagnoser. En brækket ryg eller en alvorlig ulykke udløser ikke kritisk sygdom-dækningen. Til det har du brug for en ulykkesforsikring.

Gruppeliv via fagforening eller arbejdsgiver

Mange danskere har en gruppelivsforsikring, de ikke er opmærksomme på. Den tegnes af din arbejdsgiver som en del af din pensionsordning eller af din fagforening som en del af medlemskabet. Typisk er dækningen mellem 300.000 og 800.000 kr. ved dødsfald. Nogle gruppelivsordninger inkluderer også kritisk sygdom med en dækning på 100.000-200.000 kr.

Fordelen ved gruppeliv er prisen. Fordi risikoen spredes over en stor gruppe mennesker, er præmien meget lav. Du betaler måske 50-150 kr. om måneden for en dækning, der privat ville koste det dobbelte. Og der er sjældent krav om helbredsvurdering, fordi selskabet accepterer alle i gruppen.

Ulempen er, at du mister dækningen, hvis du skifter job til en arbejdsgiver uden gruppelivsordning eller melder dig ud af fagforeningen. Og dækningen er sjældent tilstrækkelig for en familie med stort boliglån. 500.000 kr. lyder af meget, men med et boliglån på 2.000.000 kr. og to børn rækker det ikke langt.

Tjek din pensionsoversigt på PensionsInfo.dk. Der kan du se, om du allerede har gruppeliv, og hvad dækningen er. Det tager to minutter og kan spare dig for en unødvendig forsikring. Eller det kan afsløre, at du er underforsikret.

Livsforsikring via pension vs. privat

Det er et af de spørgsmål, mange danske familier står med: skal du tegne livsforsikring via din pensionsordning eller privat? Svaret afhænger af din situation, men her er de vigtigste forskelle.

Via pensionsordning

• Pris: Typisk 20-40 % billigere end privat, fordi pensionskassen forhandler gruppepriser. Den lave pris gør det til et oplagt sted at starte.
• Skattefradrag: Præmien trækkes fra din pensionsindbetaling, hvilket giver fradrag i indkomsten. Det reducerer den reelle udgift med din marginalskatteprocent.
• Beskatning ved udbetaling: Beløbet beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Effektiv beskatning ligger typisk mellem 37 og 52 %, afhængigt af modtagerens samlede indkomst i udbetalingsåret.
• Binding: Dækningen er ofte bundet til din ansættelse. Skifter du job, kan den falde bort eller ændres.
• Helbredsvurdering: Ofte lempeligere ved gruppeforsikring, fordi selskabet spreder risikoen over mange ansatte.

Privat livsforsikring

• Pris: Typisk dyrere end pensionsbaseret, men du har fuld kontrol over dækning, løbetid og begunstigede.
• Skattefradrag: Ingen fradragsret for præmien. Du betaler af beskattede midler.
• Beskatning ved udbetaling: Skattefri for modtageren. Det er en stor fordel. 1.000.000 kr. udbetalt fra en privat forsikring er 1.000.000 kr. i hånden.
• Binding: Forsikringen er personlig og følger dig uanset job. Den kan ikke opsiges af en arbejdsgiver.
• Helbredsvurdering: Kræves altid ved tegning. Ved høje dækningssummer (over 2.000.000 kr.) kræver de fleste selskaber en lægeerklæring fra din egen læge.

Hvad giver mest mening?

For de fleste er en kombination bedst. Behold den billige dækning via pensionen, og tag en privat forsikring for den del, der mangler. Den private udbetaling er skattefri, hvilket gør den mere værdifuld krone for krone.

Her er et eksempel. En pensionsbaseret udbetaling på 1.000.000 kr. bliver til 480.000-630.000 kr. efter skat. En privat udbetaling på 1.000.000 kr. er 1.000.000 kr. Forskellen er markant, og den vokser med dækningssummen.

Har du en god pensionsordning med høj dødsfaldsdækning, kan det være nok i sig selv. Men har du kun den obligatoriske gruppedækning på 300.000-500.000 kr., og du har et boliglån på 2.000.000 kr. og to børn, så er der et hul, der bør dækkes.

En praktisk tilgang: beregn, hvad din familie har brug for. Træk fra, hvad pensionen dækker. Tegn privat forsikring for resten. Så betaler du ikke mere end nødvendigt, og du har den rigtige dækning, hvis uheldet rammer.

Tænk på det sådan: hvad har din familie brug for, hvis du ikke er her i morgen? Resten er matematik.

Livsforsikring som 60-årig

Ja, du kan tegne livsforsikring som 60-årig. Men det er dyrere, og udvalget er mere begrænset. De fleste selskaber har en øvre aldersgrænse for nytegning, typisk mellem 60 og 67 år. Det betyder, at du har færre selskaber at vælge mellem, jo ældre du er.

Aldersgrænser hos de største selskaber

Aldersgrænsen for nytegning er ikke det samme som, hvornår forsikringen ophører. De fleste selskaber lader dig beholde forsikringen til du er 67-70 år, selvom de ikke accepterer nye kunder over 65. Har du allerede en livsforsikring, kan du altså ofte beholde den, selvom du er over aldersgrænsen for nytegning.

Prisen for en 60-årig er markant højere end for en 40-årig. En dødsfaldsdækning på 1.000.000 kr. koster typisk 4.500-8.000 kr. om året for en 60-årig ikke-ryger. Til sammenligning betaler en 40-årig 1.400-2.200 kr. for det samme. Det er en forskel på 3.000-6.000 kr. om året, som skyldes den statistisk højere risiko.

Alternativer for dem over 60

For mange over 60 kan det give bedre mening at øge dækningen via pensionsordningen frem for at tegne en ny privat forsikring. Pensionskassen har allerede dine helbredsoplysninger og kan ofte tilbyde en forhøjelse uden ny helbredsvurdering. Det sparer både tid og penge.

En anden mulighed er at tjekke, om din fagforening tilbyder gruppelivsforsikring med lempelige optagelseskrav. Flere fagforeninger har ordninger, hvor du kan tegne eller forhøje din dækning uden helbredsvurdering, selvom du er over 60.

Og så er der den vigtigste overvejelse: har du overhovedet brug for livsforsikring som 60-årig? Boliglånet er måske næsten betalt af. Børnene er voksne og selvforsørgende. Din partner har måske egen pension og opsparing, der rækker til at dække de faste udgifter. Behovet ændrer sig med alderen, og det er værd at revurdere, om præmien stadig giver mening i forhold til familiens faktiske situation.

For nogle er svaret ja. Har du en yngre partner, der er økonomisk afhængig af dig, eller restgæld på boligen, kan en livsforsikring stadig være relevant. For andre er svaret nej, og pengene kan bruges bedre på at styrke den fælles opsparing. Læs mere om forsikring for pensionister.

Har du brug for livsforsikring?

Ikke alle har brug for en livsforsikring. Det lyder måske overraskende på en side, der handler om netop det produkt. Men en forsikring, du ikke har brug for, er bare en udgift uden formål.

Livsforsikring giver primært mening, hvis nogen er økonomisk afhængige af dig. Det kan være en partner, børn eller en medlåntager på boliglånet. Har du ingen af delene, er behovet begrænset.

Hvem bør have livsforsikring?

• Familier med børn og boliglån: Det er den klassiske målgruppe. Dør den ene forælder, skal den anden kunne betale boliglånet og forsørge børnene alene. En dødsfaldsdækning, der matcher restgælden, er et solidt udgangspunkt. Mange vælger at lægge 1-2 års indkomst oven i for at give den efterlevende tid til at omstille sig.
• Par med fælles bolig og kun én indkomst: Hvis den ene partner ikke arbejder eller har en lav indkomst, er den anden partners dødsfald en økonomisk katastrofe. Boligen kan ikke beholdes. En livsforsikring giver tid og rum til at finde en løsning.
• Selvstændige erhvervsdrivende: Har du en virksomhed, hvor din familie er afhængig af indtjeningen, kan en livsforsikring give dem en buffer, hvis du falder bort. Og har du kautioneret privat for virksomhedens gæld, er dækningen ekstra vigtig.
• Par med stor gældsforpligtelse: Har I optaget et lån sammen, hæfter den efterlevende for hele beløbet. En livsforsikring kan dække den afdødes andel, så partneren ikke tvinges til at sælge boligen.

Hvem har sandsynligvis ikke brug for det?

• Enlige uden børn og uden fælles gæld: Ingen er økonomisk afhængige af dig. Din personlige gæld indgår i boopgørelsen og dækkes af eventuelle aktiver. Kan gælden ikke dækkes, bortfalder den.
• Par med dobbelt indkomst, ingen børn, ingen gæld: Begge kan forsørge sig selv. Pengene kan bruges bedre på at opbygge en opsparing eller betale ekstra af på gælden.
• Pensionister med betalt bolig og voksne børn: Behovet er typisk dækket af opsparing og pension. Præmien er høj, og udbyttet begrænset.

En tommelfingerregel: hvis dit dødsfald ville betyde, at nogen ikke kan betale deres regninger næste måned, har du brug for livsforsikring. Ellers er det en vurderingssag.

Overvej også, hvad du allerede har. Mange har dækning via pensionsordningen og via en gruppelivsforsikring hos fagforeningen. Tjek PensionsInfo.dk, før du køber noget nyt. Du kan måske spare penge ved at justere dine eksisterende forsikringer i stedet for at tegne nye.

Sådan vælger du livsforsikring

At vælge livsforsikring handler om at stille de rigtige spørgsmål, før du overhovedet ser på priser. Her er en trin-for-trin-tilgang, der giver dig overblik.

1. Beregn dit behov

Start med at vurdere, hvad din familie har brug for, hvis du dør. Tag udgangspunkt i disse poster:

• Restgæld på boliglån (realkreditlån + eventuelle banklån)
• Andre lån (billån, forbrugslån, studielån)
• Løbende udgifter i 1-3 år (så den efterlevende har tid til at omstille sig økonomisk og praktisk)
• Børnenes forsørgelse til de er selvforsørgende (typisk 18-21 år)
• Eventuelle begravelsesomkostninger (typisk 20.000-50.000 kr.)

Træk derefter fra, hvad der allerede er dækket: eksisterende livsforsikring via pension, gruppeliv, opsparing og eventuel ATP. Forskellen er det beløb, du bør dække med en privat forsikring. For de fleste familier med boliglån og børn lander behovet et sted mellem 500.000 og 2.000.000 kr. ud over den eksisterende dækning.

2. Tjek din eksisterende dækning

Log ind på PensionsInfo.dk med dit MitID. Der kan du se alle dine pensionsordninger og de tilknyttede forsikringer. Mange bliver overraskede over, at de allerede har en dødsfaldsdækning på 500.000-800.000 kr. via arbejdsgiverens pensionsordning. Andre opdager, at de har flere overlappende forsikringer og betaler for mere dækning, end de har brug for.

Ring til din pensionskasse og spørg, hvad det koster at forhøje dækningen. Det er ofte billigere end at tegne en separat privat forsikring, og du slipper for en ny helbredsvurdering.

3. Sammenlign priser fra flere selskaber

Indhent tilbud fra mindst tre selskaber. Prisforskellen kan være stor, og den billigste er ikke altid den samme fra person til person. Din alder, dit helbred og din rygerstatus påvirker, hvilket selskab der er billigst for netop dig. En 40-årig ryger med let forhøjet blodtryk får en helt anden rangordning end en 30-årig ikke-ryger.

Kig ikke kun på prisen. Tjek også:

• Hvornår ophører forsikringen? (65, 67 eller 70 år?)
• Kræves der lægeerklæring, og i givet fald ved hvilken dækningssum?
• Er der karensperiode? (nogle selskaber har 6-12 måneders karens ved selvmord eller visse dødsårsager)
• Kan du tilkøbe kritisk sygdom, og hvad koster det?
• Hvordan reguleres præmien over tid? (fast eller aldersjusteret)
• Er der mulighed for aftrappende dækning?

4. Vælg de rigtige begunstigede

Angiv tydeligt, hvem der skal modtage udbetalingen. De fleste vælger "nærmeste pårørende", som ifølge forsikringsaftaleloven er ægtefælle eller registreret partner, dernæst børn. Men bor du i papirløst samliv, er din samlever ikke automatisk begunstiget. Du skal aktivt indsætte vedkommende som begunstiget i policen.

Gennemgå dine begunstigede regelmæssigt. Efter skilsmisse, nyt parforhold eller børnefødsler bør du opdatere policen. Det tager få minutter, og det kan have enorm betydning for de mennesker, du holder af.

5. Overvej løbetiden

Skal forsikringen løbe til du er 65 eller 70? Eller har du kun brug for dækning i 15-20 år, indtil boliglånet er betalt, og børnene er voksne? En kortere løbetid giver en lavere præmie. Og det undgår, at du betaler for dækning i en periode, hvor behovet måske er væk.

For familier med børn giver det ofte mening at vælge en løbetid, der matcher det yngste barns alder plus 18-21 år. Har du et barn på 3 år, er en løbetid på 18-20 år passende. Barnet er da voksent og selvforsørgende, og boliglånet er også nedbragt markant.

6. Tegn forsikringen i god tid

Vent ikke. Jo yngre og sundere du er, jo billigere er præmien. Og du ved aldrig, hvornår helbredet ændrer sig. En diagnose eller en medicinordinering kan gøre forsikringen dyrere eller i værste fald umulig at tegne. Tegn den, mens du kan få den til en fornuftig pris.

Det er egentlig ret simpelt: beregn behovet, tjek hvad du allerede har, sammenlign priser, og tegn. Det tager en aften.

Skat og livsforsikring

Skattereglerne for livsforsikring er forskellige, alt efter om forsikringen er tegnet privat eller via en pensionsordning. Forskellen har stor betydning for, hvad modtageren reelt får i hånden. Og det er jo det, der tæller.

Privat livsforsikring

Præmien betales af beskattede midler. Du får ingen fradrag for betalingen. Til gengæld er udbetalingen til de begunstigede skattefri. Det gælder både ved dødsfald og ved kritisk sygdom, hvis den er tegnet som en selvstændig forsikring uden tilknytning til pensionsordning.

En privat dødsfaldsdækning på 1.000.000 kr. giver altså 1.000.000 kr. i hånden til modtageren. Det er en klar fordel sammenlignet med pensionsbaseret dækning, hvor skatten spiser en stor del af beløbet.

Livsforsikring via pension

Præmien trækkes fra pensionsindbetalingen og giver dermed indirekte fradrag. Det reducerer den reelle udgift med din marginalskatteprocent. Betaler du 1.000 kr. i præmie via pensionen, og din marginalskat er 42 %, er den reelle udgift 580 kr. Det er billigt.

Men udbetalingen beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Afhængigt af modtagerens øvrige indkomst kan skatten udgøre 37-52 % af beløbet. En dødsfaldsdækning på 1.000.000 kr. via pension giver altså 480.000-630.000 kr. i hånden efter skat. Det er en stor forskel fra de fulde 1.000.000 kr.

Hvad giver flest penge i hånden?

Det afhænger af den konkrete situation. Men som tommelfingerregel: hvis du har råd til at betale præmien af beskattede midler, giver en privat forsikring typisk mest i hånden ved udbetaling. Forskellen bliver større, jo højere dækningen er.

For en dækning på 2.000.000 kr. ser regnestykket omtrent sådan ud:

• Privat: 2.000.000 kr. udbetalt skattefrit til de begunstigede
• Via pension: 960.000-1.260.000 kr. efter skat, afhængigt af modtagerens indkomst

Men den private forsikring koster også mere i præmie, fordi du ikke får fradrag. Regnestykket er individuelt, og det kan være værd at tale med en uafhængig rådgiver eller din bank, før du beslutter dig.

En vigtig detalje: udbetalingen fra en livsforsikring indgår ikke i boopgørelsen, hvis der er indsat begunstigede. Det betyder, at beløbet ikke kan kræves af afdødes kreditorer. Har den afdøde ubetalt gæld, er livsforsikringens udbetaling beskyttet. Det er en væsentlig beskyttelse af familiens økonomi, som mange ikke kender til.

En anden skattemæssig fordel: udbetalingen fra en privat livsforsikring er fritaget for boafgift (arveafgift) op til visse grænser, når modtageren er ægtefælle eller samlever. For børn kan der pålægges boafgift, men selve forsikringsudbetalingen er stadig indkomstskattefri. Reglerne er tekniske, og det er værd at søge rådgivning, hvis du har en stor dækning.

Ofte stillede spørgsmål