Selvrisiko på forsikring

Selvrisiko er det beløb, du selv betaler ved en skade, før forsikringsselskabet dækker resten. I Danmark ligger den typiske selvrisiko på 2.000-5.000 kr. for de mest almindelige forsikringer som bil, indbo og hus, ifølge tal fra Forsikring & Pension. Valget af selvrisiko påvirker din præmie direkte: en højere selvrisiko giver en lavere månedlig betaling.

For mange danskere er selvrisikoen noget, der bare blev sat, da forsikringen blev tegnet. Måske valgte du den laveste for at være på den sikre side. Eller måske fik du bare det, som rådgiveren anbefalede. Men selvrisikoen er en af de mest konkrete måder at justere din forsikringspris på, og den fortjener mere opmærksomhed end de fleste giver den.

Denne guide forklarer, hvad selvrisiko er, hvor meget den typisk udgør på forskellige forsikringstyper, og hvornår det giver mening at vælge høj eller lav selvrisiko. Vi gennemgår regnestykket, så du kan se, om du betaler for meget i præmie for en lav selvrisiko, du sjældent bruger. For de fleste husstande handler det om et par tusind kroner om året, og den besparelse kan bruges bedre andetsteds.

Og selvom selvrisiko lyder teknisk, er princippet enkelt. Det handler om, hvor meget du selv er villig til at betale, når noget går galt. Det er et valg mellem sikkerhed nu og besparelse over tid. Den balance er individuel, og der er ikke ét rigtigt svar. Men der er et svar, der passer til netop din situation, og den finder du ved at forstå, hvordan selvrisikoen fungerer.

Hvad er selvrisiko i forsikring?

Selvrisiko er den del af en skade, du selv betaler. Forsikringsselskabet betaler resten. Har du en forsikring med 3.000 kr. i selvrisiko og anmelder en skade til 20.000 kr., trækkes de 3.000 kr. fra, og selskabet udbetaler 17.000 kr. Det gælder uanset, om skaden skyldes brand, tyveri, vandskade eller noget helt fjerde.

Selvrisikoen er altså din egen risiko. Du bærer den del af tabet, og forsikringsselskabet bærer resten. Jo højere selvrisiko du accepterer, jo lavere præmie tilbyder selskabet dig. Det er et bytteforhold: du påtager dig mere risiko, og til gengæld betaler du mindre hver måned. Det er den grundlæggende mekanisme, og den gælder på tværs af alle forsikringstyper, fra bil og indbo til hus og hundeforsikring.

Tankegangen bag selvrisiko er logisk nok. Forsikringsselskaberne ønsker at undgå administration af mange små skader. Hvis alle anmeldte skader til 500 kr., ville selskaberne bruge mere tid på papirarbejde end på at udbetale erstatning. Selvrisikoen fungerer som et filter. Den sørger for, at kun skader af en vis størrelse bliver til en forsikringssag. Og den giver selskaberne mulighed for at holde præmierne lavere, fordi de slipper for de mindste skader.

For dig som forsikringstager betyder det, at du har et aktivt valg. Du kan vælge en lav selvrisiko og betale en højere præmie for tryghed. Eller du kan vælge en høj selvrisiko og sætte pengene til side selv, i tillid til at du sjældent får brug for dem. Begge strategier er gyldige. Men kun den ene passer til din situation, og det afhænger af din økonomi, din risikovillighed og hvor ofte du statistisk set anmelder skader.

Sådan beregnes din udbetaling

Beregningen er simpel: erstatningsbeløb minus selvrisiko. Har du købt en ny sofa til 12.000 kr., og den ødelægges af en vandskade, fratrækkes din selvrisiko fra erstatningen. Med 2.000 kr. i selvrisiko får du 10.000 kr. udbetalt. Med 5.000 kr. i selvrisiko får du 7.000 kr. Og med 10.000 kr. i selvrisiko får du bare 2.000 kr.

Men der er en vigtig detalje. De fleste forsikringer arbejder med afskrivning. En tre år gammel sofa har ikke samme værdi som en ny. Forsikringsselskabet beregner den aktuelle værdi (nyværdi minus slitage) og fratrækker selvrisikoen derfra. Nogle forsikringer dækker til nyværdi i de første to til tre år, men derefter reduceres erstatningen. Det er værd at tjekke vilkårene, for afskrivningsreglerne varierer.

Læg mærke til, at forskellen mellem 2.000 og 6.000 kr. i selvrisiko kun er 4.000 kr. i udbetaling. Hvis den lavere selvrisiko koster dig 1.500 kr. mere om året i præmie, og du ikke har en skade i tre år, har du betalt 4.500 kr. ekstra i præmie for en fordel, du aldrig brugte. Det er regnestykket, du bør lave. Og det er det, vi dykker ned i længere nede på siden.

Er selvrisiko per skade?

Ja. Selvrisikoen gælder per skade, ikke per år. Det er et af de mest stillede spørgsmål om forsikring, og svaret overrasker mange. Anmelder du to skader i løbet af et år, betaler du selvrisiko to gange. Tre skader, tre gange selvrisiko. Der er ingen øvre grænse.

Det er en markant forskel fra det, mange kender fra for eksempel sundhedsforsikring i andre lande, hvor der ofte er en årlig selvrisiko, man betaler én gang, og derefter dækkes alt. I dansk forsikring fungerer det anderledes. Hver skadeshændelse udløser selvrisikoen på ny.

Det har en praktisk konsekvens. Har du mange små skader, spiser selvrisikoen hurtigt en stor del af erstatningen. Forestil dig, at du har en indboforsikring med 3.000 kr. i selvrisiko og oplever tre mindre skader i løbet af et år, hver til en værdi af 5.000 kr. Du betaler 3.000 kr. tre gange, altså 9.000 kr. i selvrisiko, og får kun 6.000 kr. udbetalt i alt. Det er jo knap halvdelen af den samlede skade.

Hvornår bør du undlade at anmelde en skade?

Netop fordi selvrisikoen gælder per skade, kan det i nogle tilfælde bedre betale sig at lade være med at anmelde. Hvis skaden kun er lidt dyrere end din selvrisiko, er udbettalingen minimal. Og en anmeldt skade kan i visse tilfælde påvirke din præmie fremadrettet, især på bilforsikring, hvor bonussystemet spiller ind.

En tommelfinger: hvis skaden er mindre end det dobbelte af din selvrisiko, bør du overveje at betale selv. Ved en selvrisiko på 3.000 kr. og en skade til 4.500 kr. får du kun 1.500 kr. udbetalt. Men du bruger en bonusperiode på bilen, og din præmie kan stige det næste år. Den samlede regning kan ende med at koste dig mere end de 1.500 kr.

Det kræver, at du selv kan bære udgiften her og nu. Og det er præcis den afvejning, selvrisiko handler om: din evne til at håndtere uforudsete udgifter i bytte for lavere løbende omkostninger.

Selvrisiko og bonustab på bilforsikring

På bilforsikring spiller selvrisikoen sammen med bonussystemet. Hver gang du anmelder en kaskoskade, rykker du typisk ned i bonus, og din præmie stiger det næste år. Det betyder, at en anmeldt skade ikke bare koster dig selvrisikoen, men også en højere præmie i et eller flere år fremover. Bonustabet kan sagtens løbe op i 2.000-5.000 kr. over de følgende år, afhængigt af din bonusklasse og selskab.

Den samlede omkostning ved en skade er altså selvrisiko plus bonustab. For en skade til 8.000 kr. med 3.000 kr. i selvrisiko og et bonustab på 3.000 kr. over de næste tre år er den reelle pris for at bruge forsikringen 6.000 kr. Du får udbetalt 5.000 kr. men betaler 6.000 kr. i alt. Det giver underskud. Netop derfor vælger mange bilister at betale selv for mindre skader og beholde deres bonus intakt.

Normal selvrisiko per forsikringstype

Selvrisikoen varierer fra forsikringstype til forsikringstype. Bilforsikring har typisk den højeste, mens rejseforsikring ofte slet ikke har selvrisiko. Tabellen herunder giver dig et overblik over de mest almindelige niveauer i Danmark i 2026.

Tallene i kolonnen "typisk selvrisiko" angiver, hvad de fleste danskere vælger ifølge selskabernes standardtilbud. "Interval" viser, hvad du kan vælge, hvis du aktivt justerer selvrisikoen op eller ned. Jo bredere intervallet er, jo mere fleksibilitet har du til at tilpasse forsikringen til din situation.

Bemærk, at ulykkesforsikring og ansvarsforsikring typisk ikke har selvrisiko overhovedet. Ansvarsforsikring på bil er lovpligtig og dækker skader, du forvolder på andres ejendom eller personer. Den har pr. lov ingen selvrisiko. Ulykkesforsikring dækker varige mén og har heller ikke selvrisiko i de fleste standardprodukter, selvom der kan være karenstid.

Det vigtige er ikke, hvad der er "normalt", men hvad der er rigtigt for dig. Normalt er gennemsnittet, og gennemsnittet passer sjældent præcist. Din selvrisiko bør afspejle din økonomi, dit skademønster og din risikovillighed. En person med en solid opsparing og sjældne skader bør vælge anderledes end en, der lever måned for måned og bor i et ældre hus.

En anden ting at holde øje med er selskabernes standardindstilling. Når du tegner en forsikring online, er selvrisikoen ofte sat til et mellemniveau, typisk 3.000 kr. Det er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Mange klikker bare videre uden at justere, fordi det føles som et teknisk valg. Men det er et valg, der påvirker din pris hver eneste måned. Så tag dig tid til at klikke på dropdown-menuen og se, hvad der sker med prisen, når du ændrer selvrisikoen. Nogle selskaber viser forskellen med det samme, andre kræver et nyt tilbud. Uanset hvad er det fem minutter godt brugt.

Høj vs. lav selvrisiko: regnestykket

Det centrale spørgsmål er: sparer du nok i præmie til at retfærdiggøre en højere selvrisiko? Svaret afhænger af to ting. Hvor meget billigere din præmie bliver, og hvor ofte du har skader. Begge dele kan du estimere, og det giver et konkret regnestykke.

Her er et eksempel baseret på en indboforsikring.

I dette eksempel sparer du 700 kr. om året ved at hæve selvrisikoen fra 2.000 til 5.000 kr. Til gengæld betaler du 3.000 kr. mere, hvis du får en skade. Regnestykket er simpelt: 3.000 kr. divideret med 700 kr. giver 4,3 år. Har du færre end én skade hvert 4,3 år, tjener du penge på den høje selvrisiko. Har du oftere, taber du.

De fleste danskere anmelder langt sjældnere end én skade hvert fjerde år på deres indboforsikring. Forsikring & Pension oplyser, at den gennemsnitlige skadesfrekvens for indboforsikring er omkring 10-15 % om året, men det dækker alle typer skader, og mange af dem er små nok til, at de ikke anmeldes. Reelt anmelder en typisk husstand måske én indboskade hvert syvende til tiende år.

Med den frekvens giver høj selvrisiko mening for de fleste. Og det gælder ikke kun indbo.

Regnestykket for bilforsikring

På bilforsikring er besparelsen ved at hæve selvrisikoen typisk større, fordi kaskopræmien i forvejen er høj. At gå fra 3.000 til 6.000 kr. i selvrisiko kan sænke den årlige præmie med 1.000-2.500 kr. afhængigt af bilens værdi, din alder og din bonusklasse.

Men biler har også flere skader end indbo. Parkeringsskader, stenslag, påkørsler i lav fart. Kører du dagligt i tæt bytrafik, er risikoen for en mindre skade højere. Kører du primært på landevej og har en bil, der holder i garagen det meste af tiden, er risikoen lavere. Tænk over din egen situation, ikke hvad statistikken siger om gennemsnittet.

Så kig på dit eget skademønster. Har du haft en kaskoskade de seneste fem år? Ti år? Aldrig? Dit historiske mønster er den bedste indikator for fremtiden. Det er jo ikke en garanti, men det er det tætteste, du kommer på en forudsigelse.

Hvornår lav selvrisiko giver mening

Lav selvrisiko er ikke altid et dårligt valg. Der er situationer, hvor det giver god mening at betale lidt mere i præmie for at slippe billigere, når skaden sker.

• Stram økonomi: Hvis en uventet udgift på 5.000-10.000 kr. ville presse dit budget, er lav selvrisiko en form for tryghed, du betaler for.
• Nyt hus med ældre installationer: Vandskader og kloakproblemer er hyppigere i ældre boliger. Her kan lav selvrisiko betale sig.
• Ung bilist: Unge bilister har statistisk flere skader. En lav selvrisiko beskytter mod de ekstra udgifter, der følger med.
• Mange forsikringer: Har du otte forskellige forsikringer, er sandsynligheden for mindst én skade om året højere end med to forsikringer.

Og så er der det psykologiske. Nogle mennesker sover bedre med en lav selvrisiko. Den ro har også en værdi, selvom den er svær at sætte kroner og øre på. Men husk, at du betaler for den ro hver eneste måned, uanset om skaden kommer eller ej.

Selvrisiko på bilforsikring

Bilforsikring er den forsikringstype, hvor selvrisiko fylder mest i danskernes bevidsthed, og med god grund. Kaskopræmien er dyr, og selvrisikoen kan svinge fra 2.000 kr. til over 15.000 kr. Den pris, du ender med, afhænger af bilens værdi, din alder, din bonusklasse og den selvrisiko, du vælger.

Standardselvrisikoen for kasko ligger på 3.000-5.000 kr. hos de fleste selskaber. Det er det beløb, du betaler, hvis du backer ind i en lygtepæl, får en ridse på parkeringspladsen eller kører galt i glat føre. Ansvarsdækningen, der er lovpligtig, har ingen selvrisiko. Den dækker skader, du forvolder på andre, og den betaler du ikke noget for ud over præmien.

Hvad er normal selvrisiko på bilforsikring?

Den mest valgte selvrisiko på bilforsikring i Danmark er 3.000-5.000 kr., og det har været stabilt i flere år. Mange selskaber tilbyder selvrisiko fra 2.000 kr. og op til 10.000 eller 15.000 kr. Nogle selskaber som IDA Forsikring og Runa opererer primært med 5.000 kr. som standard og giver til gengæld en lavere præmie.

Prisen for at sænke selvrisikoen fra 5.000 til 2.000 kr. varierer, men ligger typisk på 800-2.000 kr. ekstra om året. For en ny bil til 400.000 kr. er forskellen størst. For en ældre bil til 80.000 kr. er den mindre, fordi hele kaskopræmien er lavere.

Unge bilister og selvrisiko

Er du under 25 år, er din selvrisiko ofte højere end gennemsnittet. Det skyldes, at unge bilister statistisk har flere uheld. Mange selskaber lægger 2.000-5.000 kr. oveni den valgte selvrisiko for bilister under 25. Vælger du 3.000 kr. i standard selvrisiko, kan din reelle selvrisiko altså ende på 5.000-8.000 kr.

Det er dyrt. Men det afspejler den reelle risiko. Unge bilister kører oftere galt, og selskaberne prissætter derefter. En af måderne at holde forsikringsudgiften nede på som ung bilist er at acceptere en højere selvrisiko og spare på den månedlige præmie. Mange unge har nemlig ikke råd til en høj præmie, men kan bære en enkelt selvrisikoudbetaling, hvis uheldet er ude.

Vil du se aktuelle priser på bilforsikring, kan du sammenligne tilbud fra flere selskaber og se, hvordan selvrisikoen påvirker din præmie.

Glasskade og selvrisiko

Glasskader har typisk en separat selvrisiko, der er lavere end den generelle kaskoselvrisiko. De fleste selskaber opererer med 1.000-2.000 kr. i glasselvrisiko, og nogle tilbyder 0 kr. i selvrisiko mod en let forhøjet præmie. Stenslag er den hyppigste glasskade, og reparation koster ofte 500-1.500 kr. En udskiftning af forrude koster derimod 3.000-8.000 kr., og her giver forsikringen tydelig mening.

Bemærk, at mange selskaber skelner mellem reparation og udskiftning. En reparation af et stenslag dækkes ofte uden selvrisiko, fordi det er billigere for selskabet at reparere end at udskifte hele ruden. En fuld udskiftning udløser typisk den fulde glasselvrisiko.

Selvrisiko på husforsikring

Husforsikring dækker skader på selve bygningen: tag, vægge, gulve, installationer. Det er en af de dyrere forsikringstyper, og selvrisikoen er tilsvarende høj. Den typiske selvrisiko ligger på 3.000-5.000 kr., men mange vælger at hæve den til 7.000-10.000 kr. for at spare på præmien.

Husskader er sjældne, men dyre, når de rammer. En vandskade fra et sprængt rør kan sagtens koste 50.000-200.000 kr. Et stormskade på taget 30.000-100.000 kr. I den sammenhæng er forskellen mellem 3.000 og 10.000 kr. i selvrisiko relativt lille i forhold til den samlede skade. Og det er præcis grunden til, at mange husejere vælger en høj selvrisiko: besparelsen i præmie akkumulerer år efter år, og når skaden endelig rammer, udgør selvrisikoforskellen en lille del af regningen.

Skader, der er typiske for huse

De hyppigste skader på husforsikringen er vandskader (sprængte rør, utætte tage, oversvømmelse), stormskader og brandskader. Vandskader udgør langt den største andel. Ifølge Forsikring & Pension er vandskade involveret i over halvdelen af alle husskader i Danmark.

Har du et ældre hus med originale vandrør fra 1960erne eller 1970erne, er risikoen for vandskade højere end i et nyere hus. I den situation bør du overveje en lavere selvrisiko, fordi sandsynligheden for en skade simpelthen er større. Omvendt: bor du i et nyere hus med moderne installationer, er risikoen lavere, og du kan trygt hæve selvrisikoen.

Storm rammer bredt, og her er placeringen afgørende. Bor du i Vestjylland, Nordjylland eller tæt på kysten, er stormrisikoen højere end i den østlige del af landet. Det afspejler sig i præmien, men ikke nødvendigvis i selvrisikoen. Selvrisikoen er det samme uanset, hvor du bor, men præmien er højere i stormfølsomme områder.

Særlige vilkår for husforsikring

Mange husejere overser, at husforsikringen kan have forskellige selvrisikoniveauer for forskellige skadetyper. Brandskader har ofte en anden selvrisiko end vandskader. Og skader forårsaget af stoppet afløb eller tilbageløb fra kloakken kan have en forhøjet selvrisiko eller kræve, at du har en godkendt højvandslukke installeret. Læs vilkårene nøje, for standardselvrisikoen på din police gælder ikke nødvendigvis alle skadetyper.

Rørskadeforsikring er et andet punkt, der kræver opmærksomhed. Mange husforsikringer dækker skjulte rørskader, men med en selvrisiko, der kan være højere end den generelle. Og rørskader er hyppige i huse fra 1950erne til 1970erne, hvor galvaniserede jernrør var standard. De rør har en begrænset levetid og giver før eller siden problemer. Er du i den situation, bør du tjekke, om rørskader er dækket, og hvad selvrisikoen er.

Læs mere om billig husforsikring og se, hvordan du finder det bedste tilbud til dit hus.

Selvrisiko på indboforsikring

Indboforsikring dækker dit løsøre: møbler, elektronik, tøj, smykker, cykler og alt andet, der ikke er en del af selve bygningen. Selvrisikoen er typisk lavere end på bil og hus, som regel 2.000-3.000 kr. Mange selskaber tilbyder selvrisiko helt ned til 1.000 kr. og op til 5.000 kr.

Forskellen i præmie mellem lav og høj selvrisiko på indbo er ofte beskedne 300-800 kr. om året. Det gør regnestykket anderledes end for bil og hus. Med 500 kr. i årlig besparelse og 3.000 kr. ekstra i risiko per skade er break-even seks år. De fleste danskere anmelder ikke en indboskade hvert sjette år, hvilket taler for den højere selvrisiko. Men forskellen er så lille, at det sjældent er den store diskussion.

Hvad dækker indboforsikringen egentlig?

Indboforsikringen dækker tyveri, vandskade, brandskade og hærværk på dit indbo. Men den dækker også ting, mange ikke tænker over. Cykeltyveri er en af de hyppigst anmeldte skader i Danmark, og det dækkes af indboforsikringen. En stjålet cykel til 8.000 kr. minus 2.000 kr. i selvrisiko giver en udbetaling på 6.000 kr. Det er en erstatning, de fleste er glade for.

Elektronik er en anden stor post. En bærbar computer, der vælter ned fra bordet, er typisk dækket. Et tv, der går i stykker af en vandskade, ligeså. Men slitage og aldersbetinget nedbrud dækkes ikke. Din ti år gamle vaskemaskine, der holder op med at virke, er en reparation, du selv må betale for.

Mange indboforsikringer inkluderer også en ansvarsdækning og en retshjælpsforsikring. Ansvarsdækningen dækker, hvis du ved et uheld forårsager skade på andres ejendom, for eksempel hvis dit barn sparker en fodbold gennem naboens rude. Retshjælpen dækker advokatudgifter ved visse tvister. Begge dele har typisk ingen selvrisiko.

Et tip: mange selskaber tilbyder en såkaldt "elektronikdækning" eller "udvidet tyveridækning" som tilkøb til indboforsikringen. Disse tillægsdækninger har typisk en separat, lavere selvrisiko eller slet ingen selvrisiko. Det kan give mening, hvis du har dyre elektronikenheder eller bor i et område med mange indbrud. Men tjek, om tillægget rent faktisk dækker noget, din basisforsikring ikke allerede dækker. Overlap er spild af penge.

Se aktuelle priser på indboforsikring for at sammenligne tilbud med forskellige selvrisikoniveauer.

Sådan vælger du den rigtige selvrisiko

Der er ikke én selvrisiko, der passer til alle. Men der er en metode, du kan bruge til at finde den, der passer til dig. Den bygger på fire trin, og den kræver ikke mere end et kvarters arbejde.

Trin 1: Vurder din økonomi

Hvor stor en uforudset udgift kan du håndtere uden at låne? Hvis svaret er 2.000-3.000 kr., bør du vælge en lav selvrisiko. Hvis du har en opsparing, der kan klare 5.000-10.000 kr. uden problemer, kan du trygt vælge en højere. Det er egentlig det vigtigste spørgsmål i hele diskussionen. For selvrisiko handler ikke om statistik og gennemsnit. Det handler om, hvad du kan bære, når det går galt.

En god tommelfingerregel: din selvrisiko bør aldrig være højere end det beløb, du har stående på en opsparingskonto til uforudsete udgifter. Har du 10.000 kr. stående, kan du vælge op til 10.000 kr. i selvrisiko. Har du 0 kr. stående, bør du vælge den laveste selvrisiko, selskabet tilbyder.

Trin 2: Se på dit skademønster

Hvor mange skader har du haft de seneste fem til ti år? Det er den bedste indikator for fremtiden. Har du ikke haft en eneste skade i ti år, er sandsynligheden for, at du får en det næste år, statistisk lav. Ikke nul, men lav nok til, at den høje selvrisiko sandsynligvis betaler sig.

Har du haft to, tre eller fire skader over de seneste fem år, fortæller det noget andet. Måske bor du i et område med mange indbrud. Måske kører du meget i bilen. Måske er dit hus gammelt og tilbøjeligt til vandskader. I de tilfælde er en lavere selvrisiko et mere fornuftigt valg.

Trin 3: Beregn break-even

Lav regnestykket for hver af dine forsikringer. Find ud af, hvor meget du sparer i præmie ved at hæve selvrisikoen, og divider den ekstra risiko med den årlige besparelse. Resultatet er dit break-even-punkt i år.

Eksempel: du overvejer at hæve selvrisikoen på din bilforsikring fra 3.000 til 6.000 kr. Besparelsen er 1.200 kr. om året. Ekstra risiko per skade: 3.000 kr. Break-even: 3.000 / 1.200 = 2,5 år. Har du færre end én kaskoskade hvert 2,5 år, tjener du penge. For de fleste bilister er det tilfældet.

Ring til dit forsikringsselskab eller brug selvbetjeningen online for at se de præcise tal for din forsikring. Mange selskaber viser prisforskellen med det samme, når du justerer selvrisikoen.

Trin 4: Tag den samlede situation med

Se på alle dine forsikringer samlet, ikke enkeltvis. Hvis du hæver selvrisikoen på bil, hus og indbo samtidig, stiger din samlede risiko. Forestil dig det worst-case scenarie, hvor du får en skade på alle tre forsikringer i det samme år. Vandrøret springer, bilen får en skade, og cyklen bliver stjålet. Kan du bære tre selvrisikobetalinger inden for kort tid?

Det sker sjældent. Men det sker. Og det er den situation, du bør tænke igennem, inden du optimerer. For besparelsen giver kun mening, hvis du ikke ender i en klemme, den dag skaderne rammer.

Svarer du ja til alle fem, er høj selvrisiko det rigtige valg. Svarer du nej til et eller flere, bør du holde selvrisikoen lavere. Det er ikke mere kompliceret end det.

En strategi, der virker for de fleste

For en gennemsnitlig dansk husstand med en fornuftig opsparing giver det oftest mening at vælge en selvrisiko i den høje ende af skalaen. Konkret: 5.000 kr. på bil og hus, 3.000 kr. på indbo. Den strategi giver den laveste samlede forsikringsudgift over en tiårig periode for de fleste familier, fordi skader simpelthen er sjældne nok til, at den lavere præmie opvejer den ekstra risiko.

Men strategien forudsætter, at du har en buffer. Hvis du lige har købt hus og brugt hele opsparingen på udbetaling og istandsættelse, er det ikke tidspunktet for høj selvrisiko. Vent til du har bygget en ny buffer op, og juster selvrisikoen derefter. Det er helt legitimt at starte med lav selvrisiko og hæve den over tid, efterhånden som din økonomi tillader det.

Vil du spare penge på dine forsikringer, er selvrisikoen blot ét af flere greb. Du kan også sammenligne forsikringer fra flere selskaber for at sikre, at du ikke betaler for meget i præmie, uanset hvilken selvrisiko du vælger. Og du kan se, om den billigste forsikring i din kategori tilbyder den selvrisiko, du foretrækker.

Ofte stillede spørgsmål